Arthursminde
Undulatplejestation
ved Tanja Hessellund
Aspergillosis
Der findes mere end 250 forskellige arter af aspergillus, og mange kan give problemer. Aspergillus fumigatus er den mest almindelige sygdomsfremkaldende art.
Foto: Wikimedia Commons
AF MARIA VROCHOPOULOS
OG TANJA HESSELLUND
(OKT. 2018)
Aspergillosis er en infektion forår-saget af skimmelsvampen Aspergillus. Aspergillusarter er meget aerobe (iltkrævende) og lever både inden- og udendørs. Deres sporer er til stede i den luft, som mennesker og dyr indånder. Svampen trives særlig godt i varme og fugtige omgivelser.
Svampen udløser normalt ikke sygdom og er ikke smitsom imellem fuglene. Sygdom opstår først og fremmest hos fugle med et svækket immunforsvar, eller hos fugle der lever i et miljø med mange svampe-sporer. Svampen udskiller det giftige stofskifteprodukt aflatoxin. A-vitamin mangel giver dårlige slimhinder og disponerer dermed også for angreb af Aspergillus. Når svampen har fået fodfæste i lungerne/luftsækkene, ophobes gult pus, som ødelægger lungevævet og gør det svært for fuglen at ånde. Svampen er derfor årsag til mange luftvejslidelser og kan sprede sig til organerne og blive til en systemisk sygdom.
Svampen forsvinder ikke af sig selv og skal derfor behandles.
Faktorer som svækker immun- forsvaret og gør fuglen mere modtagelig for Aspergillus svampen er fx anden sygdom, langvarig brug af antibiotika/anden medicin, kronisk stress, dårlig foderkvalitet, forurenet vand, dårlig hygiejne, støv og manglende udluftning samt rygning/røg, der udtørrer fuglenes slimhinder og giver grobund for svampen.
SYMPTOMER
Aspergillosis-infektion findes i to former, en akut og en kronisk:
Den akutte aspergillosis optræder mest hos de unge fugle. Den er alvorlig og af kort varighed med pludselig død, hvis ikke hurtig og korrekt behandling bliver igangsat. Fuglen vil vise tegn på nedsat appetit, sove meget, stakåndethed ved flyvning - hyppigt også vejrtrækningsproblemer i hvile, cyanose (en blå-farvning af slimhinder og/eller hud), øget vandindtag og tynde klatter. Svampen påvirker som regel luftrør, strubehoved og luftsække. Lungerne kan også blive angrebet.
Den kroniske aspergillosis optræder oftest hos de ældre fugle. Den er langt mere almindelig og desværre hyppigt dødelig pga. dens snigende natur. Infektion sker over lang tid.
Fuglen vil have nedsat appetit og vægttab, og vil dermed tabe muskelmasse. Fuglen vil virke nedstemt, sover mere end den plejer og er oppustet. Den vil have luftvejslidelser, som kan være svære at observere i starten, og lungerne bliver dermed alvorligt skadet, på grund af den langsigtede infektion. Det angrebne væv vil med tiden blive ødelagt, og dermed kan svampesporerne trænge igennem og spredes til de nærliggende organer. Hvis sporerne trænger ud i blodbanen spredes de til hele kroppen og inficerer mange organer, heriblandt nyrer, hud, muskler, mave-tarmsystemet, lever, øjne og hjernen. Hvis det centrale nervesystem bliver angrebet, vil fuglen ryste, tabe koordination og få lammelser.
Andre symptomer kan være hæs stemme, fjerplukning/forandring, fuglen får tilstoppede næsebor, hoste, halevipperi i takt med vejrtrækningen, og der kan forekomme en rallende lyd eller klik-lyde fra vejrtrækningen.
Klarer fuglen den akutte aspergillosis, vil den lide af kronisk aspergillosis resten af livet, som kan være et værdigt liv, men fuglen må ikke udsættes for stress.
UNDERSØGELSE
OG BEHANDLING
Alle former for medicin bør gives i samråd med dyrlæge - efter undersøgelse og diagnose.
Mange af symptomerne er uspecifikke og kan minde om andre lidelser og infektioner hos fugle. Derfor kan det være svært for den fuglekyndige dyrlæge at stille den korrekte diagnose. Dyrlægen skal have en detaljeret beretning om sygdomsforløbet og kende til foder- og hygiejnehold. ved mistanke om aspergillosis kan dyrlægen supplere med røntgen og blodprøver. Ved større papegøjer er det muligt tage en podning eller en vævsprøve, som derefter dyrkes og undersøges på et laboratorium.
Den mest almindelig behandling for aspergillosis er et svampedræbende lægemiddel med det aktive stof itraconazol. Det kan findes i medikamenter som Fungitraxx, Sporanox og Itrafungol. Medicinen gives sædvanligvis direkte i næbbet, og behandlingen kan strække sig over en lang periode - hos undulater vil behandlingen typisk strække sig over 6-8 uger. Visse dyrlæger kan ordinere, at fuglen skal inhalere en særlig damp og/eller en operation.
ÅRSAGER OG FOREBYGGELSE
Da svampesporer er mikroskopiske artikler, der svæver rundt i omgivelserne og både kan inhaleres via luften og spredes via maden, drejer forebyggelse sig både om fuglens omgivelser og om kosten. Desuden skal man være meget opmærksom på at holde et stressfrit miljø.
Omgivelser: Bund- og redemateriale skiftes regelmæssigt, så det forbliver tørt og rent uden ophobning af klatter og gamle frøskaller og frø på bunden. Aviser eller varmebehandlet bøgeflis er fint som bundlag i buret. Madtrug og drikkekar/-automater rengøres omhyggeligt dagligt. Bure og inventar af plastic, naturmateriale og legetøj af bomuld udskiftes eller rengøres jævnligt.
Græs og jord i udendørs voliere er ikke hensigtsmæssigt, da det kan være grobund for mange typer af svampe og bakterier. Desuden er det vigtigt med et ventileret miljø hos fuglene, da øget varme, fugtigt eller for tørt klima kan udtørre fuglens slimhinder.
Kost: Svampesporerne kan leve på undulaternes frø og derfor anbefaler mange fuglekyndige dyrlæger pellets som grundfoder (ca. 75% af kosten). Pellets er et foder i pilleform, som indeholder de forskellige vitaminer og mineraler, undulaten har behov for. Pellets er varmebehandlet, og risikoen for overførsel af svampesporer er derfor minimal, såfremt foderet opbevares korrekt. Tilbydes fuglene grønt (grønsager, krydderurter, frugt m.m.) skal det vaskes grundigt og fjernes samme dag, hvis det ikke er blevet spist.
En hyppig kilde til svampesporer i maden er dog snarere undulaternes hirsekolber, end det er frøblandingen - især hvis der købes de lyse hirsekolber (som sædvanligvis kommer fra Kina). Både høst- og vækstforhold er ofte fugtige i Kina, hvilket indebærer gode vækstbetingelser for svampe. Et bedre valg er at købe de franske røde hirsekolber, som ofte er af fin kvalitet.
Franske hirsekolber kan købes hos Støvring Dyrefoder eller BA Foder.
Andre mulige årsager til et højt antal svampesporer via maden kan være forurenet foder, gammelt foder samt for varm og/eller fugtig opbevaring. Frø bør opbevares tørt og køligt og ikke i plast. Frugt og grønt indeholder ofte svampesporer udvendigt og skal derfor skylles omhyggeligt inden servering.
Svampene kan udskille et giftstof, Aflatoxin, som nedbryder leveren gradvist, så selvom fuglen måske ikke udvikler aspergillosis-sygdom pga. selve svampene, kan deres giftstoffer tage livet af en undulat i løbet af et par år.
Stressfaktorer i det omgivende miljø: Udsættelse for cigaretrøg, røg fra pejs og brændeovn, lugte/dampe (deodorant, rengøringsartikler m.m.), mados og dampe fra teflonpander og -gryder (giftigt for fuglene); alt sammen faktorer som påvirker og irriterer fuglens slimhinder og gør den mere modtagelig for aspergillosis eller andre sygdomme. Derfor er det vigtigt at minimere/fjerne disse faktorer omkring fuglen.
Forebyggende er det vigtigste, at fuglen får dækket alle sine foderbehov og får opbygget et sundt immunforsvar. Frøblanding alene er ikke tilstrækkeligt! En sund kost til undulater består ud over en god frøblanding af æggefoder, grøntsager og krydderurter, kalciumtilskud fra muslingeskaller, sepia, koralalgekalk m.m., vitamintilskud og meget gerne forskellige sunde frøsorter som supplement. Se artiklerne om foder og tilskud.
Sygehistorie
Jordan
Her ses Jordan - glad, nysgerrig og rask. Han blev syg nogle måneder efter og startede en langvarig periode med daglig antibiotika. Nogle af de første symptomer var, at han blev mere passiv samt lavede gylpebevægelser og kom derfor til en fuglekyndig dyrlæge. Der blev lavet klattetest samt en podning. Klattetest viste intet unormalt, men dyrlægen kunne mærke en lidt forstørret skjoldbruskirtel. Billeder udlånt af Maria Vrochopoulos.
Da Jordan fortsætter med de samme symptomer som tidligere, kommer han til en anden fuglekyndig dyrlæge, da der afholdes ferie i klinikken hvor Jordan først bliver tilset. Han
får testet klatter, som bliver sendt til et laboratorium i England, hvor der konstateres Aspergillus, da han mangler A-vitamin. På billedet ses, at han begyndte at reagere på den nye behandling (to måneder med en daglig dråbe direkte i næbbet med Fungitraxx). Han fik bl.a. stressstribede fjer, og han begyndte at virke mere træt. Hans flyvning blev også påvirket.
Jordan, i starten af sin behandling, hvor han stadig er en social fugl. Han blev behandlet for forstørret skjoldbruskirtel, og derefter blev der konstateret for mange bakterier i kroen. Dette var starten på flere måneder med flere forskellige antibiotika bl.a. med Baytril over flere omgange samt paraffinolie og binyrebarkhormon.
Sent i forløbet. Jordan sidder i sygebur med varmelampe. Han kom sig i perioder i kort tid, men blev syg igen. Hans flyvning var meget påvirket, og det virkede som om, hans syn var blevet nedsat - og han var ikke længere social. En af de sidste behandlinger han fik var mod mulige trichomader med Flagyl. Ved det sidste besøg hos dyrlægen blev han lagt i narkose og fik taget røntgenbilleder. De viste, at han havde belægninger på luftsækkene. Han var meget syg. Sammen med dyrlægen blev der taget en beslutning om, at der desværre ikke var mere at gøre, efter ca. 7 måneder med forskellige antibiotika samt medicinen mod svamp/Aspergillus.