Aspergillosis

Arthursminde

Undulatplejestation


ved Tanja Hessellund


ASPERGILLOSIS

skrevet af Maria Vrochopoulos og Tanja Hessellund, oktober 2018


Aspergillosis er en infektion, der er forårsaget af skimmelsvampen Aspergillus. Der findes mere end 250 forskellige arter af aspergillus, og mange kan give problemer. Aspergillus arter er meget aerobe (iltkrævende), de lever både inden- og udendørs, og deres sporer er til stede i den luft, som mennesker og dyr indånder. Svampen trives særlig godt i varme og fugtige omgivelser. Aspergillus fumigatus er den mest almindelige sygdomsfremkaldende art af svampen.


Svampen udløser normalt ikke sygdom og er ikke smitsom imellem fuglene. Sygdom opstår først og fremmest hos fugle med et svækket immunforsvar, eller hos fugle der lever i et miljø med mange svampesporer. Svampen udskiller det giftige stofskifteprodukt aflatoxin. A-vitamin mangel giver dårlige slimhinder og disponerer dermed også for angreb af Aspergillus. Når svampen har fået fodfæste i lungerne/luftsækkene, ophobes der gult pus, som ødelægger lungevævet og gør det svært for fuglen at ånde. Svampen er derfor årsag til mange respiratoriske sygdomme (luftvejslidelser) og kan sprede sig til organerne og blive til en systemisk sygdom.


Svampen forsvinder ikke af sig selv og skal derfor behandles.


Faktorer som svækker immunforsvaret og gør fuglen mere modtagelig for Aspergillus svampen er bl.a. anden sygdom, langvarig brug af antibiotika/anden medicin, kronisk stress, dårlig foderkvalitet, forurenet vand, dårlige hygiejneforhold, støv/manglende udluftning samt rygning/røg, hvilket udtørrer fuglenes slimhinder og giver grobund for svampen.

Her ses Jordan - glad, nysgerrig og rask. Han blev syg nogle måneder efter og startede en langvarig periode med daglig antibiotika. Nogle af de første symptomer var, at han blev mere passiv samt lavede gylpe-bevægelser, og kom derfor til en fuglekyndig dyrlæge. Der blev lavet klatte-test samt en podning. Klatte-test viste intet unormalt, men dyrlægen kunne mærke en lidt forstørret skjoldbruskirtel. Billede udlånt af Maria Vrochopoulos.

SYMPTOMER

Aspergillosis-infektion findes i to former, en akut og en kronisk:


Den akutte aspergillosis optræder mest hos de unge fugle. Den er alvorlig og af kort varighed med pludselig død, hvis ikke hurtig og korrekt behandling bliver igangsat. Fuglen vil vise tegn på nedsat appetit, sove meget, stakåndethed ved flyvning - hyppigt også vejrtrækningsproblemer i hvile, cyanose (en blå-farvning af slimhinder og/eller hud), øget vandindtag og tynde klatter. Svampen påvirker som regel luftrør, strubehoved og luftsække. Lungerne kan også blive angrebet. 


Den kroniske aspergillosis optræder oftest hos de ældre fugle. Den er langt mere almindelig og desværre hyppigt dødelig  pga. dens snigende natur. Infektion sker over lang tid. 


Fuglen vil have nedsat appetit og vægttab, og vil dermed tabe muskelmasse. Fuglen vil virke nedstemt, sover mere end den plejer og er oppustet. Den vil have luftvejslidelser, som kan være svære at observere i starten, og lungerne bliver dermed alvorligt skadet, på grund af den langsigtede infektion. Det angrebne væv vil med tiden blive ødelagt, og dermed kan svampesporerne trænge igennem og spredes til de nærliggende organer. Hvis sporerne trænger ud i blodbanen spredes de til hele kroppen og inficerer mange organer, heriblandt nyrer, hud, muskler, mave-tarmsystemet, lever, øjne og hjernen. Hvis det centrale nervesystem bliver angrebet, vil fuglen ryste, tabe koordination og få lammelser. 

Andre symptomer kan være hæs stemme, fjerplukning/forandring, fuglen får tilstoppede næsebor, hoste, halevipperi i takt med vejrtrækningen, og der kan forekomme en rallende lyd eller klik-lyde fra vejrtrækningen. 


Klarer fuglen den akutte aspergillosis, vil fuglen lide af kronisk aspergillosis resten af livet, som kan være et værdigt liv, men fuglen må ikke udsættes for stress.

Jordan, i starten af sin behandling, hvor han stadig er en social fugl. Han blev behandlet for forstørret skjoldbruskirtel, og derefter blev der konstateret for mange bakterier i kroen. Dette var starten på flere måneder med flere forskellige antibiotika bl.a. med Baytril over flere omgange, samt Paraffinolie og Binyrebarkhormon. Billede udlånt af Maria Vrochopoulos.

UNDERSØGELSE/TEST

Mange af symptomerne er uspecifikke og kan minde om andre lidelser og infektioner hos fugle. Derfor kan det være svært for den fuglekyndige dyrlæge at stille den korrekte diagnose. Dyrlægen skal have en detaljeret beretning om sygdomsforløbet og kende til foder- og hygiejnehold, og ved mistanke om aspergillosis kan dyrlægen supplere med røntgen og blodprøver.

Ved større papegøjer er det muligt tage en podning eller en vævsprøve, som derefter dyrkes og undersøges på et laboratorium.


BEHANLING

Den mest almindelig behandling for aspergillosis er et svampedræbende lægemiddel med det aktive stof itraconazol. Det kan findes i medikamenter som Fungitraxx, Sporanox og Itrafungol. Medicinen gives sædvanligvis direkte i næbbet, og behandlingen kan strække sig over en lang periode - hos undulater vil behandlingen typisk strække sig over 6-8 uger. Visse dyrlæger kan ordinere at fuglen, afhængig af art og størrelse, skal inhalere en særlig damp og/eller en operation. 

 

Der findes også en medicin til vandet, som er effektiv og stressfri for både fugle og ejer og velegnet til flok behandling - det kaldes Megabac-S (indeholder Amphotericin-B), men den kan desværre kun fås i udlandet og skal dermed skaffes hjem via en udleveringsattest, hvilket tager tid - og behandling kan sjældent vente og slet ikke i en akut situation. Medicinen er kendt af danske dyrlæger, og det eneste produkt, som har været anvendt med gode og holdbare resultater. 


Det skal blot i deres drikkevand i minimum 20 dage i træk. I svære tilfælde skal behandlingen gentages efter 2 ugers pause med probiotika. 

 

Megabac-S er lysfølsomt (ødelægges af lyset), og drikkevand med medicin bør derfor skiftes efter 8 timer. Drikkevandet kan evt. fjernes til natten, så deres spares lidt på de dyre dråber.

Alle former for medicin bør gives i samråd med dyrlæge - og efter undersøgelse og diagnose. I udlandet findes et stort udvalg af medicin, som er målrettet til fugle, og disse kan i mange tilfælde bestilles hjem til apotek, via en udleveringsattest, som dyrlægen udfylder.

Da Jordan fortsætter med de samme symptomer som tidligere, kommer han til dyrlægen igen - men denne gang en anden fuglekyndig dyrlæge, da der afholdes ferie i klinikken hvor Jordan først bliver tilset.

Jordan får testet klatter, som bliver sendt til et laboratorium i England, hvor der konstateres Aspergillus, da han mangler A-vitamin.

På billedet ses det, at han begyndte at reagere på den nye behandling, som nu bestod i 2 måneder med 1 daglig dråbe direkte i næbbet med Fungitraxx. Han fik bl.a. stress-stribet fjer, og han begyndte at virke mere træt. Hans flyvning blev også påvirket. Billede udlånt af Maria Vrochopoulos.

Her ses Jordan, nu sent i forløbet, som sidder i sygebur med varmelampe på. Han kom sig i perioder, i kort tid, men blev så syg igen. Hans flyvning var meget påvirket, og det virkede til at hans syn var blevet nedsat - og han var ikke længere social. En af de sidste behandlinger han fik var mod mulige Trichomader med Flagyl. Ved det sidste besøg hos dyrlægen blev han lagt i narkose og fik taget røntgen-billeder. Disse viste, at han havde belægninger på luftsækkene. Han var meget syg. Sammen med dyrlægen blev der taget en beslutning om, at der desværre ikke var mere at gøre, efter ca. 7 måneder med forskellige antibiotika samt medicinen mod svamp/Aspergillus. Billede udlånt af Maria Vrochopoulos.

ÅRSAGER i MILJØ OG KOST SAMT FOREBYGGELSE

Da svampesporer er mikroskopiske artikler, der svæver rundt i omgivelserne og både kan inhaleres via luften og spredes via maden, drejer forebyggelse sig både om fuglens omgivelser og om kosten. Desuden skal man være meget opmærksom på at holde et stressfrit miljø.


Omgivelserne: Bund (og rede)materiale skal skiftes regelmæssigt, så det forbliver tørt og rent, uden ophobning af klatter og gamle frøskaller og frø på bunden. Aviser eller varme behandlet bøgeflis er fint som bundlag i buret. Madtrug og drikkekar/-automater rengøres omhyggeligt dagligt. Bure og inventar af plastic, naturmateriale og legetøj af bomuld skal udskiftes eller rengøres jævnligt.

 

Græs og jord i udendørs voliere er ikke hensigtsmæssigt, da det kan være grobund for mange typer af svampe og bakterier. (Desuden er det vigtigt med et ventileret miljø hos fuglene da øget varme, fugtigt eller for tørt klima kan udtørre fuglens slimhinder). 


Kosten: Svampesporerne kan leve på undulaternes frø og derfor anbefaler mange fuglekyndige dyrlæger pellets som grundfoder (ca. 75% af kosten). Pellets er et foder i pilleform, som indeholder de forskellige vitaminer og mineraler undulaten har behov for. Pellets er varmebehandlet og risikoen for overførsel af svampesporer er derfor minimal såfremt foderet opbevares korrekt. Tilbydes fuglene grønt (grønsager, krydderurter, frugt m.m.) skal det vaskes grundigt og fjernes samme dag, hvis det ikke er blevet spist.


En hyppig kilde til svampesporer i maden er dog snarere undulaternes hirsekolber end det er frøblandingen - især hvis der købes de lyse hirsekolber (som sædvanligvis kommer fra Kina). Både høst- og vækstforhold er ofte fugtige i Kina, hvilket indebærer gode vækstbetingelser for svampe. Et bedre valg er at købe de franske røde hirsekolber, som ofte er af fin kvalitet.

Franske hirsekolber kan købes hos fx www.gøjeknas.dk eller BA-foder / bestilles pr. mail: ba-foder@hotmail.com eller på sms til tlf. 21 21 10 87 eller via facebook/Benno Andersen.

 

Andre mulige årsager til et højt antal svampesporer via maden kan være forurenet foder, gammelt foder samt for varm og/eller fugtig opbevaring. (Frø bør opbevares tørt og køligt og ikke i plast). Frugt og grønt indeholder ofte svampe-sporer udvendigt og skal derfor skylles omhyggeligt inden servering.

 

Svampene kan udskille et giftstof, Aflatoxin, som nedbryder leveren gradvist, så selvom fuglen måske ikke udvikler aspergillosis-sygdom pga. selve svampene kan deres giftstoffer tage livet af en undulat i løbet af et par år. 

 

Stressfaktorer i det omgivende miljø: Udsættelse for cigaretrøg, røg fra pejs og brændeovn, lugte/dampe (deodorant, rengøringsartikler m.m.), mados og dampe fra teflonpander og -gryder (giftigt for fuglene); alt sammen faktorer som påvirker og irriterer fuglens slimhinder og gør den mere modtagelig for aspergillosis eller andre sygdomme. Derfor er det vigtigt at minimere/fjerne disse faktorer omkring fuglen. 


Forebyggende er det vigtigste at fuglen får dækket alle sine foderbehov og får opbygget et sundt immunforsvar. Frøblanding alene er ikke tilstrækkeligt! En sund kost til undulater består ud over en god frøblanding af æggefoder, grøntsager og krydderurter, kalciumtilskud fra muslingeskaller, sepia, koralalgekalk m.m., vitamintilskud og meget gerne forskellige sunde frøsorter som supplement. Se artiklerne om foder og tilskud.


Kilder:

Artikel “What is aspergillosis and what causes it?” /Veterinary & Aquatic Services Department, Drs Foster & Smith.

Artikel “Aspergillose”, af dyrlæge Knud Steensborg.



Arthursminde Undulatplejestation er drevet af frivilligt og ulønnet arbejde.

Hvis du ønsker at støtte vores arbejde, kan du kontakte os via vores Facebook side eller donere et beløb enten via


Mobilepay: 26 15 74 03 (markér venligst "Arthursminde". Modtager hedder Jennie Clinton og er økomomisk administrator) eller på

Kontooverførelse til Nordea Bank: reg. 2273 konto 4025603171 (markér venligst "Arthursminde").

Se endvidere Facebook gruppen "Auktioner og tilbud til fordel for Arthursminde Undulatplejestation".


Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!

Copyright © Arthursminde Undulatplejestation v/Tanja Hessellund/