Arthursminde
Undulatplejestation
ved Tanja Hessellund
E. Coli-bakterier
Undulater er kun lidt afhængige af E. Coli i deres tarmsystem.
AF EVA S. GUDE OG
TANJA HESSELLUND
(OKT. 2017)
E. Coli som sygdom hos undulater hører man sjældent om, men det er faktisk en ganske almindelig årsag til sygdom. Harmløse og gavnlige stammer af E. Coli-bakterien er en normal del af tarmsystemet hos mennesker og dyr og har i passende mængde en beskyttende effekt i indvoldene over for skadelige bakterier og svamp. Mennesker og visse fuglearter har en større andel af E. Coli-bakterien i fordøjelses-systemet end papegøjefuglene /undulaterne.
FLERE TYPER
Man opdeler bakterier i såkaldte gram-negative og -positive typer (opkaldt efter den danske læge Chr. Gram, som opfandt en metode med farvning til opdeling af bakterierne i de to typer). e. coli er en gram-negativ bakterie. Men da papegøjefugle har gram-positiv tarmflora, er andelen af e. Coli-bakterier ikke så stor hos disse fugle. Hvis mængden af E. Coli tager overhånd, kan der derfor opstå sygdomme i undulatens tarmsystem.
Endvidere findes der flere former for E. Coli, og nogle er mere aggressive og farlige end andre. Som ved andre sygdomme kræver det ofte en udefrakommende faktor (såsom at der er nedsat immunforsvar fx pga. stress, fældning eller anden tilstedeværende sygdom fx coccidiose) for at E Coli får mulighed for at invadere fuglens forsvarssystem og trænge ind. Mængden af smitstoffer er også meget afgørende.
E. Coli-bakterier kan smitte gennem indvoldene, halsen, luftvejene og æggelederen. Hos ynglende fugle kan E. Coli trænge ind i ægget fra en inficeret hun og kan også forårsage æggestokinfektion. Fostre smittet med E. Coli vil ofte dø lige før eller kort efter klækning.
De farligere typer af E. Coli kan invadere blodbanerne og forårsage nedsat ægproduktion, blodforgiftning, stofskifteproblemer og død.
SYMPTOMER
Ved infektion i mave-tarmsystemet: Tynd afføring, sløvhed, pjusket fjer, evt. opkast og vægttab.
Dyrlægen kan bedst påvise bakterien i en prøve taget direkte fra kloakken, men den kan også påvises i klatter, som dog hurtigt kan blive inficeret fra andre fugle og dermed vise forkert resultat.
BEHANDLING
Alle former for medicin bør gives i samråd med dyrlæge - efter undersøgelse og diagnose.
Behandlingen er for det meste receptpligtig, bredspektret antibiotika, fx Theraprim. Sulfapræparater kan også komme på tale. Fuglenes omgivelser bør desinficeres.
Der er desuden kommet et ret nyt produkt, Tricoli-Stop (virker på trichomader og colibakterier), som ikke er medicin, men baseret på organiske stoffer. Det virker på få timer ifølge producenten, men vi mangler endnu lidt praktisk erfaring med produktet til undulater, da det er så nyt. Det har haft god effekt på de undulater, som har fået behandling.
FOREBYGGELSE
Alle former for medicin bør gives i samråd med dyrlæge - efter undersøgelse og diagnose.
Som ved andre sygdomme er forebyggelse vigtig. Det vil sige generelt at holde høj hygiejnestandard i fuglenes omgivelser og i særdeleshed at holde vand- og foderskåle fri for afføring. Hos fugle i voliere er der smittemulighed via snegleslim, og der bør fokuseres meget på renholdelse af bundlaget. Fugle i udevoliere uden fast tag er også udsat for smittefare fra de vilde fugles klatter, og fuglene kan også blive inficeret af støv fra forurenede klatter som indåndes. En stueundulat på ’springtur’ i det fri kan hurtigt redde sig en omgang sygdom med E. Coli-bakterier.