Arthursminde
Undulatplejestation
ved Tanja Hessellund
Salmonella
Salmonella er en stavbakterie, og der findes omkring 2.000 arter af salmonella, som opdeles i fem underarter, hvoraf især den ene underart smitter fugle. En anden underart ses mest hos fugle, som lever tæt på krybdyr. Alle salmonellatyper udskiller giftstoffer, der kan give sygdom. Madforgiftning hos mennesker er ofte fra Salmonella.
AF EVA S. GUDE OG
TANJA HESSELLUND
(OKT. 2017)
Salmonella kendes nok af de fleste, som noget vi mennesker tidligere kunne få fra rå hønseæg. Salmonella er en zoonose, dvs. både mennesker og dyr kan blive smittet og kan smitte hinanden. Da undulater altså også kan blive syge af salmonella, kan vi være uheldige at smitte dem, hvis vi er syge (undulater kan også smitte os, men med et normalt sundt immunforsvar, vil der normalt ikke være nogen fare for os pga. den lille mængde bakterier undulaten vil overføre).
SMITTEKILDER
Hos undulaterne kan smittekilden være forurenet mad eller vand, andre fugles sekret fra næsebor eller øjne, men også gennem fjerstøv eller støv fra indtørrede klatter. Der findes raske smittebærere, som kan videregive smitte - og vilde fugle er ofte smittebærere og dermed en risiko for undulater i voliere, som er åben foroven.
Endvidere er snegle en smittekilde ved udevolierer, da de fleste snegle spiser afføring (fx hunde-, katte- og rævelort), og snegleslim indeholder salmonella, e-coli m.m. Gælder så også for os mennesker, at vi skal passe på, hvis der er snegle i køkkenhaven, og i særdeleshed hvis der er snegleslim på frugt og grønt. Fluer, rotter og andre skadedyr kan også være smittebærere, og bakterierne kan overleve lang tid i jord og vand.
SYMPTOMER
De generelle symptomer er, at undulaterne bliver sløve, mister appetitten og har grønne, bløde klatter eller diarre og vægttab - der kan komme ledbetændelse. Endvidere kan der ses blodig diarre, depression, skader på organerne - lever, nyrer, milt og hjerte - samt døde fugle.
BEHANDLING
Alle former for medicin bør gives i samråd med dyrlæge - efter undersøgelse og diagnose.
Dyrlægen kan bedst finde salmonella via kloaksvaber, og hvis der er flåd fra næse eller øjne, kan der også tages svab herfra.
De fleste typer af salmonella er følsomme over for de almindelige bredspektrede antibiotika som Baytril eller sulfobaserede antibiotika som Trimethoprim. Grundig rengøring/desinfektion af omgivelser er vigtig i forbindelse med behandling.
I nogle tilfælde kan sygdommen komme igen efter endt behandling, da bakterierne kan indkapsle sig i små bylder, og når behandling ophører, og forholdene er gunstige for bakterierne, kan de derefter invadere dyret igen.I så fald må man på den igen med en længerevarende antibiotikakur - bedst efter dyrkning af bakterierne, så man er sikker på, at bakterierne er følsomme over for det pågældende antibiotika.
FOREBYGGELSE
God hygiejne er som ved andre sygdomme det vigtigste i forebyggelse. Endvidere er effektiv kontrol med/bekæmpelse af gnavere, fluer, snegle og andre skadedyr vigtigt. Og vi skal selv passe på, at vi ikke er smittebærere og huske at vaske hænder, inden vi beskæftiger os med undulaterne.
