Vitaminer, tangmel og kalciumtilskud

Arthursminde

Undulatplejestation


ved Tanja Hessellund


Vitaminer, tangmel og kalciumtilskud

skrevet af Eva S. Gude og Tanja Hessellund, jan. 2018


Arthursmindes undulater får følgende foder og tilskud (ikke alle tilskud gives dagligt - men regelmæssigt på forebyggende basis):  

- en god undulatblanding (Natural Undulat Lux)

- æggefoder med urteekstrakter (Feast)

- friske urter og grønt

- sepia, strandskaller og koralalgekalk

- foniofrø (Foniogold/Foniopaddy)

- afskallet havre

- marietidselfrø

- grøn hirse

- vitaminer (Easy Bird Complete)

- tangmel

- kalciumtilskud (Calcivet)

- tørrede urter

- ropa B, foderolie

- Backs Balance

- T-K-K Nature

- Potent Brew (levende mælkesyrebakterier)

- røde hirsekolber v/sygdom, efter operation m.m.

- Guardian Angel og Bio Plus v/behov (fæld, sygdom, efter medicin)

- yderligere tilskud ved behov: Bipollen, Zentonil (ved leverproblemer), Avipow (naturligt middel mod svampe og bakterier)


Vitaminer (Easy Bird Complete)

Birdcare’s vitamin-mineraltilskud, Easy Bird Complete, er et komplet vitamin- og mineraltilskud til fugle og indeholder alle de vitaminer, mineraler samt tilskud af protein, essentielle olier og probiotika, som tilsammen er med til at opretholde et godt immunforsvar hos fugle, så de bliver mindre modtagelige for sygdom.

Undulaternes frøblanding og æggefoder indeholder ikke i sig selv alle de nødvendige vitaminer og mineraler, så det er vigtigt med et godt vitamin-mineralpulver. Easybird er beregnet til at bruges året rundt. Det gives 5 eller 6 dage om ugen.


1-2 drys (som man kan have mellem to fingre) pr. undulat.


Undulaterne hos Arthursminde får Easy bird blandet i Feast æggefoderet, som er velegnet til at tilsætte diverse tilskud. Feast gives både i en skål for sig, men drysses også på fuglenes frøblanding.


Der kan læses mere om Easy Bird Complete på Birdcare’s hjemmeside.

Gøjeknas er pt eneste danske forhandler af Birdcares produkter, og Easy Bird Complete kan købes der eller bestilles hjem fra The Birdcare Company i England via mail-bestilling til: sales@birdcareco.com.


Tangmel

Tangmel har et meget højt indhold af jod - og derfor er dyrlægerne begyndt at anbefale, at man bruger det som tilskud ud over det øvrige undulaterne får, da mange undulater får for lidt jod.


Tangmel kan købes i visse helsekostbutikker, og det skal være beregnet til indtagelse - da der også sælges tangmel beregnet til udvortes brug.


Der gives 1 knivspids pr. undulat over æggefoder et par gange om ugen, sammen med de andre tilskud.


Tangmelet købes hos Helsekostbutikken Solsikken som har en bestemt type tangmel, der er skånsomt renset, tørret og granuleret.


Kalktilskud (Calcivet pulver)

Calcivet er et kvalitetsprodukt med kalktilskud og tilsat D3 vitamin, fra Birdcare Company. Calcivet pulveret kommer i en speciel cheleret form, som gør det lettere optageligt end normale kalktilskud. Da kalkmangel kan være den grundlæggende årsag til at sygdomme opstår, er det vigtigt at fuglene får tilstrækkeligt med kalktilskud. Til unger er det ideelt i voksealderen. Kalcium har også betydning for hjerne og nerve-funktion og kan bedre på adfærdsmæssige problemer som at tygge på fjer eller decideret fjerplukning.

Et lille drys Calcivet pr. fugl drysses på æggefoder eller fx på frisk grønt. Arthursmindes undulater får også et lille drys Calcivet på deres strandskaller, som serveres i en skål.


Calcivet gives 1-2 x ugtl. til fugle, der ikke yngler og op til 5 x ugtl. hos ynglende fugle. Giv ikke mere end 5 dage i træk. Hos ynglende fugle er Calcivet essentielt for at undgå deforme æg, læggenød hos hun-undulaten og svømmerben hos ungerne.


Calcivet pulver kan købes hos Gøjeknas eller bestilles hjem direkte fra The Birdcare Company i England via mail-bestilling til: sales@birdcareco.com.

Arthursminde Undulatplejestation er drevet af frivilligt og ulønnet arbejde.

Hvis du ønsker at støtte vores arbejde, kan du kontakte os via vores Facebook side eller donere et beløb enten via


Mobilepay: 26 15 74 03 (markér venligst "Arthursminde". Modtager hedder Jennie Clinton og er økomomisk administrator) eller på

Kontooverførelse til Nordea Bank: reg. 2273 konto 4025603171 (markér venligst "Arthursminde").

Se endvidere Facebook gruppen "Auktioner og tilbud til fordel for Arthursminde Undulatplejestation".


Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!

Copyright © Arthursminde Undulatplejestation v/Tanja Hessellund/