ALDERSRESISTENS

Raske smittebærere: Voksne undulater, som inficeres, vil blive raske smittebærere. Deres immunforsvar vil reagere på virus og opsætte en immunrespons, hvilket ofte vil medføre, at de renser sig af virus efter nogle måneder, hvorefter de ikke udgør nogen smitterisiko mere. De vil dog være en kilde til smitte, så længe de er inficeret - og ikke alle raske bærere klarer at rense sig af virus, men vil vedblive at udskille virus/smitte periodisk.

Da smitte med polyomavirus og andre sygdomme ofte kommer ind i fugleholdet via raske smittebærere, anbefales det at holde nye fugle i karantæne i en periode, inden sammenføring med resten af flokken. Ideelt set bør der også testes for virus.

De syge smittebærere (de synligt inficerede undulatunger), som vedbliver med at mangle deres sving- og halefjer, når de bliver ældre, vil udskille virus i en periode, men de fleste stopper med at udskille virus omkring voksenalderen (6-12 måneder - billede 5). Men også her er der undtagelser, og enkelte fortsætter med at udskille virus hele livet.

Via tests, som foretages på blod og fjer, kan det påvises, om virus udskilles eller ej. Dyrlægerne anbefaler at få lavet disse tests, hvis man har haft polyoma-virus i sin flok og vil yngle.

SYGDOMSTEGN HOS SYNLIGT INFICEREDE FUGLE

I karakteristiske og alvorlige tilfælde (billede 1) ses det, at undulaten mangler halen og alle svingfjer på vingerne. Sådan en fugl kan ikke flyve og bliver derfor ofte betegnet som en ’hopper’. Fransk fældning findes imidlertid i forskellige grader, og i de mildere tilfælde kan det handle om, at blot enkelte fjer i vinger og/eller hale mangler (billede 4). Virus kan desværre også forårsage symptomer, som ikke umiddelbart kan ses med øjet, men hvor de indre organer og immunforsvar bliver påvirket. Dette sker især hos unger, der smittes før tougers alderen.

Symptomerne i fjerdragten kan hos undulater i nogle tilfælde minde om symptomer på et andet virus, circo-virus, som forårsager sygdommen PBFD (Psittacine Beak and Feather Disease - se særskilt afsnit).

Nogle steder, både i Danmark og i udlandet, benyttes betegnelsen ”fransk fældning” stadig som et fælles begreb, der beskriver de synlige fjerproblemer, der opstår både ved polyoma-virus og ved circo-virus (PBFD). Circo-virus blev først opdaget omkring 10 år senere end polyoma-virus, hvilket måske forklarer sammenblandingen.

Vi har valgt at skelne mellem de to virus, da de kan have meget forskellige forløb, og betegnelsen fransk fældning dækker i denne artikel kun over polyoma-virus.

ALDERSRESISTENS

Undulater kan blive inficeret med virus hele livet, men risikoen for, at de udvikler sygdom, aftager kraftigt med alderen, da undulaterne udvikler en form for aldersresistens. De flyvefærdige unger (over 6 uger) har så godt som færdigudviklet deres immunforsvar og er derfor bedre beskyttet ved evt. smitte. Da de fortsat vokser og er under udvikling, anbefaler vi at holde dem adskilt fra eventuelle andre unger/undulater med FF indtil minimum 6 måneders-alderen.

Voksne undulater bliver raske smittebærere - men ofte kun for en periode på nogle måneder, da de i mange tilfælde vil rense sig igen af virus (mere herom i næste afsnit).

"AT RENSE SIG"

Både synligt inficerede undulater og raske smittebærere kan rense sig af virus, men hvor godt det lykkes afhænger af deres almene sundhedstilstand, hvor meget eller lidt stress fuglene lever under, herunder mængden af fugle, temperaturforhold, tilstedeværelse af andre sygdomme, hvor god hygiejnen er, fodertilstand, ernæring og kost tilskud m.m.

Jo bedre forhold, desto større chance for at deres immunforsvar danner nok antistoffer til at bekæmpe sygdommen og renser sig af virus. Dette er dog ikke ensbetydende med, at alle, der renser sig af virus, også får fuld fjerdragt igen (mere herom i næste afsnit).

KAN DE BLIVE RASKE?

I de tilfælde hvor undulat ungerne er blevet smittet tidligt (1.-2. uge) vil de fleste dø i løbet af kort tid, da virus angriber og skader mange forskellige organer inkl. hjertet. De få, som overlever, vil ofte have varige skader på vinge- og halefjer samt varige skader på organerne og et dårligt immunsystem.

I de tilfælde hvor undulat ungerne er blevet smittet sent (4.- 6. uge), vil virus som oftest kun have angrebet fjerfolliklerne, og deres immunforsvar vil i en del tilfælde klare at opsætte en immunrespons, der betyder, at undulaterne kommer sig fuldstændig, det vil sige renser sig af virus og får fuld fjerdragt igen. Billede 7, 18, 20 og 22 (PCR/dna-test skal være negativ, se afsnittet om diagnose/test).

For en mellemgruppe, som udgøres af undulatunger, der bliver smittet omkring 15-25 dagesalderen, vides det ikke, om immunforsvar og organer påvirkes.

Det er vigtigt, at de smittede undulatunger tidligt i forløbet tilbydes de rigtige forhold for at give dem bedst mulig chance for at komme sig (minus-stress, trivsel, sund kost og gode kosttilskud, opdage og få behandlet eventuel anden sygdom i tide m.m.).Erfaringen fra Arthursminde er, at jo tidligere, vi modtager smittede unger, desto større er procentdelen af unger, der kommer sig.

Undulater, der har genvundet fuld fjerdragt og renset sig helt af virus og har negativ PCR/dna-test, må betragtes som raske og kan derfor bruges i yngel. Hunnerne kan videregive en vis mængde immunitet til deres unger i en periode.

Nogle undulater vil ligne inficerede fugle resten af livet, da virus har ødelagt deres fjerfollikler, og de har derfor varige skader. Men de fleste stopper med at udskille virus og udgør dermed ikke nogen smitterisiko for andre fugle, da de reelt set er fri for virus. PCR/dna-test er afgørende for at vide, om disse undulater er stoppet med at udskille virus.

BEHANDLING

Der findes desværre ikke på nuværende tidspunkt nogen behandling, og derfor er forebyggelse meget vigtig (se nedenfor). I udlandet eksisterer der dog en vaccine, men den er dyr og bruges primært til de større papegøjer.

Der er dog lavet forsøg med undulater og vaccine i udlandet - og der er opnået gode resultater med vaccination af undulathunner, hvor deres unger efterfølgende var resistente over for virus i deres første kritiske uger af livet. Der forskes i udlandet på at udvikle en bedre vaccine.

CIRCO-VIRUS (PBFD)

Circo-virus, også kaldet PBFD (Psittacine Beak and Feather Disease), kan forårsage symptomer i fjerdragten, som ligner symptomer ved polyoma-virus, men circo-virus kan have et andet og mere alvorligt forløb. Circo-virus er meget immunundertrykkende, og undulaterne kan på sigt få forskellige tilstødende alvorlige sygdomme - ofte infektionssygdomme, som kan være dødelige uden hurtig behandling. Inkubationstiden er fra få uger og op til 20 måneder eller længere.

Circo-virus kan også i nogle tilfælde angribe næb og kløer, og det kan ses ved, at fuglen får et blankt og skinnende næb, da den mister sit næbpudder. Senere i forløbet kan ses knækkede, blødende og brækkede fjer, dannelse af fjercyster (kan også have andre årsager end virus), og ofte ses også fjertab på hovedet. Endvidere kan virus påvirke kropsdunene, og fuglene kan få store bare områder eller blive helt nøgne. Dette kan dog også ses i den sværeste grad af polyoma-virus.

I nogle tilfælde får undulaterne fuld (billede 14) eller delvis fjerdragt igen. Det vides ikke, hvor stor en andel, der renser sig helt af circo-virus.

PCR/dna-test (se næste afsnit) kan afsløre, om det er circo-virus eller polyoma-virus, der er tale om.

Circo-virus/PBFD har mange ”udtryk”. I flere tilfælde er fjerdragten stort set intakt, men typisk indikation kan være fjercyster og/eller enkelte ”afvigende/deforme” fjer (se billede 15, 16 og 17).

Nogle opdrættere bruger det engelske laboratorium Animal Genetics, og fremgangsmåden ved blodprøvetagning er lidt anderledes.

FOREBYGGELSE
ER VIGTIGT

Som bekendt kan mennesker blive udsat for virus (influenza, mæslinger, fåresyge m.m.) uden at blive syge. Enten fordi vi har antistoffer i kroppen (vaccine/tidligere har haft sygdommen), eller fordi immunforsvaret er velfungerende. Her har især stress-faktorer stor betydning samt mængden af virus, som er afhængig af, hvor gode hygiejniske forhold der er. Det samme gælder for undulater og polyoma-virus.

For at undgå udbrud af polyoma-virus er der mange faktorer, man kan være opmærksom på:

• Der bør ikke yngles med undulater, som har synlige fjerproblemer, da de kan have virus
• Ynglepauser, hvor der slet ikke yngles med undulaterne, har stor betydning, gerne mindst 6 måneder
• Yngel i ynglebure mindsker stress - gerne med tre lukkede sider og god plads
• Kun få kuld pr. par, max 1-2 kuld i ynglesæsonen
• Desinficere redekasser og bure efter hvert kuld, fx Avisafe el. Virkon-s
  
• Forebyggelse mod blodmider, fx Birdy Finect eller Hemexcide.
• Forebyggende behandling mod sygdomme hos volierefugle med naturmidler, fx ropa-B (mod bl.a. salmonella og e-coli bakterier). TKK Nature (mod coccidier og trichomader), aloe vera eller rejnfan (mod orm)
• Tidlig indsats ved sygdomstegn/virus (volierefugle: test af klatter flere gange årligt)
• Høj hygiejnestandard og rengøring
• Fuglenes generelle sundhedstilstand, herunder god ernæring, kosttilskud og trivsel. Det er vigtigt at sætte sig ind i undulaternes behov før, under og efter yngel
• Holde antallet af undulater i volieren nede, undgå overbelægning
• Begrænse brugen af ammepar mest muligt, da det er medvirkende til at sprede virus, og man ved ikke. fra hvilket ynglepar virus i givet fald kommer, når unger fra forskellige kuld er placeret hos et enkelt ammepar
• Yngel med naturlige par hvor det er muligt, da sammensatte par udløser stress, især hvis magen sættes i et andet ynglebur i nærheden.
• Kunstig befrugtning er en stressfaktor
• Udstilling er en stressfaktor
• På udstillingssteder er der desværre også risiko for at få smitte med hjem, da der ikke er krav om test, for hverken polyoma-virus, circo-virus, papegøjesyge eller andre alvorlige sygdomme. Derfor bør man sikre sig at overholde karantænereglerne efterfølgende og evt. teste fuglene.

Har man et undulatopdræt, som er helt fri for polyomavirus, bør man gøre sig anstrengelser for at undgå at få virus ind i flokken. Det indebærer, at der kun indkøbes fra pålidelige steder, og at alle nye fugle holdes i karantæne og testes inden indlemmelse i flokken.

UDBRUD AF FF I
OPDRÆT

Ved udbrud af fransk fældning bør al opdræt stoppes i minimum 4 måneer, og samtlige redekasser nedtages og rengøres/desinficeres, evt. udskiftes. Ynglebure rengøres/desinficeres ligeledes.Der oprettes omgående karantæne for de berørte fugle, så smitten begrænses. En sund arbejdsgang vil indebære, at man starter hos de raske fugle og slutter med fuglene i karantæneområdet og er omhyggelig med håndvask, sko-/tøjskift m.m.

Der laves test på undulaternefor at få viden om, hvilke undulater der er positive - og få fastlagt om det drejer sig om polyoma-virus eller circo-virus/PBFD. Desuden er det vigtigt at rådføre sig med en dyrlæge med god viden på området i hvert enkelt tilfælde, da der løbende kommer ny viden om sygdommen. Kontakt gerne to forskellige fuglekyndige dyrlæger, da vejledningen kan variere.

Når undulaterne ved re-test er negative (har udviklet immunitet), rengøres og desinficeres alt i omgivelserne, da virus kan overleve i mange måneder. Man bør herefter kun lade parrene få et enkelt kuld i begyndelsen, da der stadig kan være lidt virus i omgivelserne - men hunundulaten videregiver en vis mængde immunitet til ungerne, som kan beskytte de første unger. Enkelte hunner vil dog ikke udvikle nok immunitet.

FF HOS
STUEUNDULATER

Har man et par voksne stueundulater og får en undulat hjem, som viser sig at have fransk fældning, skal man ikke gå i panik. Som nævnt ovenfor vil voksne undulater normalt ikke blive syge, men inficeres og vil være raske smittebærere (i en periode). De vil ofte rense sig af virus igen efter nogle måneder.

Man bør ikke yngle med en fugl, der har synlige tegn på virus - og heller ikke med raske undulater, der bor sammen med en synligt inficeret fugl i hjemmet, med mindre man har fået testet fuglene (PCR/dna-test).

Man kan i værste fald selv bære smitten med sig i tøj, hår, sko, på hænder m.m. - og hvis man har en synligt inficeret fugl og skal besøge venner og bekendte eller andre steder med undulater, kan man gå i bad og skifte tøj/sko, inden man går ud ad døren.

Artikel med inspiration, hvis man har en ikke-flyver: At have en ikke-flyver.

KILDER

• Dr. Rob Marshall, The Budgerigar, 2009 (bog)
• Dr. Colin Walker, Melbourne Vets., French Moult (artikel)
• Professor Sharman M. Hoppes, Viral diseases of pet birds/avian polyomavirus (artikel)
• Dr. Ross Perry, Psittacine Beak & Feather Disease PBFD (artikel)
• Dr. Branson Ritchie, Petplace, Polyomavirus in budgerigars (French Moult) (artikel)
• Palle Frejvald, Alt om Undulater, 2011 (bog)
• Harrisons clinical book of avian medicine (bog)
• Dyrlæge Knud Steensborg, Polyomavirus, Psittacine Beak and Feather Disease (PBFD) (artikel)
  
  

Kontakt med danske fuglekyndige dyrlæger om de raske voksne smittebærere.

Artiklen er gennemlæst af tre danske, fuglekyndige dyrlæger og deres tilbagemeldinger er taget med i form af tilføjelser.