Arthursminde
Undulatplejestation
ved Tanja Hessellund
FRANSK FÆLDNING (POLYOMAVIRUS) HOS UNDULATER
skrevet af Eva S. Gude og Tanja Hessellund, 1. udgave jan. 2018, opdateret, feb 2021
Fransk fældning er desværre blevet en hyppigt forekommende sygdom hos undulater. Sygdommen forårsages af et virus, kaldet polyomavirus, og blev første gang diagnosticeret hos undulater i begyndelsen af 1980’erne.
1. Klassisk og alvorligt eksempel på fransk fældning (Savannah 2 år/ Arthursminde Undulatplejestation).
Vi har med denne artikel forsøgt at samle en del af den viden, som findes for nuværende på området, fra forskellige artikler og bøger af fuglekyndige, danske og udenlandske dyrlæger og forskere. Der forskes fortsat på området, da alt endnu ikke vides om sygdommen, og artiklen vil løbende blive opdateret, hvis ny viden fremkommer.
Artiklen er desuden skrevet med baggrund i erfaringer gjort på Arthursminde Undulatplejestation, som siden 2006 har modtaget undulater med fransk fældning i pleje, med dertil hørende dialog med egne dyrlæger omkring sygdomme, resultater og tests. Der yngles ikke på Arthursminde.
Hvad er fransk fældning?
Undulater, der har fransk fældning (forkortelse: FF), er inficeret med polyomavirus. Hvor hårdt en undulat bliver ramt af virus afhænger af flere faktorer, såsom fuglens alder, immunforsvarets tilstand og fuglens generelle helbred på tidspunktet for inficering, samt ydre omstændigheder, såsom stress-niveau, foder, tilskud, smittepåvirkning og miljø.
Virusset forårsager betændelsestilstande i fjerfolliklerne, som medfører forandringer i de nye fjer, der kommer. Det sker i form af små deformiteter, slidmærker, fjerhylstre der bliver siddende på, og at fjerene fældes for tidligt. Et typisk kendetegn er, at man finder blod og betændelsesagtigt puds i fjerskaftet på nyligt fældede fjer (billede 2).
På sigt kan virus beskadige fjerfolliklerne så meget, at fjerene helt stopper med at vokse ud igen.
2. Blod og puds i fjerskafterne på fjer fra undulat inficeret med virus (Emma/ Arthursminde Undulatplejestation).
Det er dog vigtigt at nævne, at dårlig fjerkvalitet ikke altid er et tegn på virus - men også kan være genetisk eller forårsaget af vitaminmangel, forgiftning med tungmetaller (undulater der bider meget i tremmer/net) og forskellige andre sygdomme m.m. Kun en test kan give et sikkert svar, omend de typiske tegn på FF ser ud til at være til stede (se nedenfor under: ”Hvordan stilles diagnosen”).
Sygdomstegn hos synligt inficerede fugle
I karakteristiske og alvorlige tilfælde (billede 1) ses det, at undulaten mangler halen og alle svingfjer på vingerne. Sådan en fugl kan ikke flyve og bliver derfor ofte betegnet som en ’hopper’. Fransk fældning findes imidlertid i forskellige grader, og i de mildere tilfælde kan det handle om, at blot enkelte fjer i vinger og/eller hale mangler (billede 4). Virus kan desværre også forårsage symptomer, som ikke umiddelbart kan ses med øjet, men hvor de indre organer og immunforsvar bliver påvirket. Dette sker især hos unger, der smittes før 2 ugers alderen.
Symptomerne i fjerdragten kan hos undulater i nogle tilfælde minde om symptomer på et andet virus, circo-virus, som forårsager sygdommen PBFD (Psittacine Beak and Feather Disease, se særskilt afsnit).
Nogle steder, både i Danmark og i udlandet, benyttes betegnelsen ”fransk fældning” stadig som et fælles begreb, der beskriver de synlige fjerproblemer, der opstår både ved polyomavirus og ved circovirus (PBFD). Circovirus blev først opdaget omkring 10 år senere end polyomavirus, hvilket måske forklarer sammenblandingen.
3. Voksen undulat med et mildere tilfælde af PBFD. Det er ofte karakteriseret ved, at der "kun" mangler svingfjer på den ene vinge - den anden vinges fjer samt halefjer er intakte. Virus viser sig ofte først ved fjertab i voksenalder. Her har det givet varig fjerskade, men han udskiller dog ikke virus længere (Balou/ Arthursminde Undulatplejestation).
Vi har valgt den tilgang at skelne mellem de to virus, da de kan have meget forskellige forløb, og betegnelsen fransk fældning dækker i denne artikel kun over polyomavirus .
Hvordan smitter det?/ Mest modtagelige alder
En inficeret undulat-hun kan overføre virus til sine æg, og i disse tilfælde vil fostrene som regel dø i ægget eller umiddelbart efter klækning.
4. Viggo, 3-4 mdr., ramt af et mildt tilfælde af FF. Han rensede sig af virus og fik fjerene igen - se billede 18. Billede udlånt af Maria Gregersen.
Unger i redekassen er de mest modtagelige for smitten, som enten kan ske ved direkte overførsel ved ungefodring og kontakt mellem fuglene/ungerne, eller som luftbåren smitte via indånding af "aerosoler", som er små partikler i luften fra fjerstøv, klatter - eller små dråber i luften fra andre smittede fugles luftveje m.m. Evt. via vand- og foderskåle, rede materiale, andet bur-udstyr m.m., og vi kan også selv bære det med os i tøj, sko, hår, på hænder, via foder-poser, udstillinger, markeder m.m. Endvidere kan smitte overføres mellem fuglene ved parring.
Inkubationstiden er fra 1-2 uger.
Bliver ungerne først smittet, når de er kommet ud af ægget, har alderen betydning for, hvor hårdt de bliver ramt. Jo tidligere de bliver smittet, desto større er tendensen til, at de bliver hårdt medtaget af sygdommen, og mange tidligt inficerede unger dør inden 25-dages-alderen.
De tidligt inficerede unger som overlever, vil oftest få problemer med både fjerdragt, organer og nedsat immunforsvar, og de bliver sjældent særligt gamle.
Hos undulat-unger som bliver smittet sent (4-6 uger) er det som oftest kun flyve- og halefjer, som bliver angrebet af virus.
Aldersresistens
Undulater kan blive inficeret med virus hele livet, men risikoen for, at de udvikler sygdom, aftager kraftigt med alderen, da undulaterne udvikler en form for aldersresistens. De flyvefærdige unger ( > 6 uger) har så godt som færdigudviklet deres immunforsvar og er derfor bedre beskyttet ved evt. smitte; men da de fortsat vokser og er under udvikling, anbefaler vi at holde dem adskilt fra eventuelle andre unger/undulater med FF indtil minimum 6 mdr.s- alderen.
5. William og Savannah, begge med FF. De udgør ingen risiko for andre fugle, da de ikke udskiller virus længere (Arthursminde Undulatplejestation).
Voksne undulater vil normalt ikke udvikle sygdom ved udsættelse for virus. (Dette kan dog ske i tilfælde, hvor immunforsvaret af andre årsager er undertrykt).
Voksne undulater bliver raske smittebærere - men ofte kun for en periode på nogle måneder, da de i mange tilfælde vil rense sig igen af virus (mere herom i næste afsnit).
Raske og syge smittebærere
Raske smittebærere: Voksne undulater, som inficeres, vil blive raske smittebærere. Deres immunforsvar vil reagere på virus og opsætte en immunrespons, hvilket ofte vil medføre at de renser sig af virus efter nogle måneder, hvorefter de ikke udgør nogen smitterisiko mere. De vil dog være en kilde til smitte, så længe de er inficeret - og ikke alle raske bærere klarer at rense sig af virus, men vil vedblive at udskille virus/smitte periodisk.
6. Lauritz, som unge, tydeligt ramt af FF. Laurits blev rask igen, dvs. rensede sig af virus og fik alle fjer igen. Se billede 7 (Arthursminde Undulatplejestation).
Da smitte med polyomavirus og andre sygdomme ofte kommer ind i fugleholdet via raske smittebærere, anbefales det at holde nye fugle i karantæne i en periode, inden sammenføring med resten af flokken. Ideelt set bør der også testes for virus.
De syge smittebærere (de synligt inficerede undulatunger), som vedbliver med at mangle deres sving- og halefjer, når de bliver ældre - vil udskille virus i en periode, men de fleste stopper med at udskille virus omkring voksenalderen (6-12 mdr./billede 5). Men også her er der undtagelser, og enkelte fortsætter med at udskille virus hele livet.
Via tests, som foretages på blod og fjer, kan det påvises, om virus udskilles eller ej. Dyrlægerne anbefaler at få lavet disse tests, hvis man har haft polyoma-virus i sin flok og vil yngle herefter.
”At rense sig”
Både synligt inficerede undulater og raske smittebærere kan rense sig af virus, men hvor godt det lykkes afhænger både af deres almene sundhedstilstand, hvor meget eller lidt stress fuglene lever under, herunder mængden af fugle, temperaturforhold, tilstedeværelse af andre sygdomme, hvor god hygiejnen er, fodertilstand, ernæring og kost tilskud m.m.
Jo bedre forhold, desto større chance for at deres immunforsvar danner nok antistoffer til at bekæmpe sygdommen og renser sig af virus. Dette er dog ikke ensbetydende med, at alle der renser sig af virus også får fuld fjerdragt igen (mere herom i næste afsnit).
Kan de blive raske?
I de tilfælde hvor undulat ungerne er blevet smittet tidligt, (1.- 2. uge) vil de fleste dø i løbet af kort tid, da virus angriber og skader mange forskellige organer incl. hjertet. De få, som overlever, vil ofte have varige skader på vinge- og halefjer samt varige skader på organerne og et dårligt immunsystem.
7. Samme fugl: Lauritz har renset sig af virus og fået alle fjer igen - ca. 6 mdr. gammel. PCR- test negativ (Arthursminde Undulatplejestation).
I de tilfælde hvor undulat ungerne er blevet smittet sent (4.- 6. uge), vil virus som oftest kun have angrebet fjer-folliklerne, og deres immunforsvar vil i en del tilfælde klare at opsætte en immun-respons, der betyder at undulaterne kommer sig fuldstændigt, dvs. renser sig af virus og får fuld fjerdragt igen. Billede 7-18-20 og 22. (PCR/dna-test skal være negativ/se afsnittet om diagnose/test).
For en mellemgruppe, som udgøres af undulat-unger, der bliver smittet omkring 15-25 dages-alderen, vides det ikke, om immunforsvar og organer påvirkes.
Det er vigtigt, at de smittede undulat-unger tidligt i forløbet tilbydes de rigtige forhold for at give dem bedst mulig chance for at komme sig (minus-stress, trivsel, sund kost og gode kosttilskud, opdage og få behandlet eventuel anden sygdom i tide m.m.). Erfaringen fra Arthursminde er, at jo tidligere, vi modtager smittede unger, desto større er procentdelen af unger, der kommer sig.
Undulater, der har genvundet fuld fjerdragt og renset sig helt af virus og har negativ pcr/dna-test, må betragtes som raske og kan derfor bruges i yngel såvel som andre undulater. Hunnerne kan videregive en vis mængde immunitet til deres unger i en periode.
Nogle undulater vil fortsat ligne inficerede fugle resten af livet, da virus har ødelagt deres fjerfollikler, og de har derfor varige skader. Men de fleste stopper med at udskille virus og udgør dermed ikke nogen smitterisiko for andre fugle, da de reelt set er fri for virus. PCR/dna-test er afgørende for at vide, om disse undulater er stoppet med at udskille virus.
8. To unger, Håb (tv.) og Liv (th.), ca 7 uger gamle og mangler samtlige sving-og halefjer (Arthursminde Undulatplejestation).
9. Liv øverst tv. har fået samtlige svingfjer igen og halen er på vej. Hun er flyvende nu. Håb nederst th. har kun delvist fået sine fjer igen. Begge fugle er her 7 måneder gamle. Tests er endnu ikke lavet afslutningsvist på disse to (Arthursminde Undulatplejestation).
Behandling
Der findes desværre ikke på nuværende tidspunkt nogen behandling, og derfor er forebyggelse meget vigtig (se mere nedenfor). I udlandet eksisterer der dog en vaccine, men den er dyr og bruges primært til de større papegøjer.
Der er dog lavet forsøg med undulater og vaccine i udlandet - og der er opnået gode resultater med vaccination af undulathunner, hvor deres unger efterfølgende var resistente over for virus i deres første kritiske uger af livet. Der forskes i udlandet på at udvikle en bedre vaccine.
Circovirus (PBFD)
Circovirus, også kaldet PBFD (Psittacine Beak and Feather Disease), kan forårsage symptomer i fjerdragten, som ligner symptomer ved polyomavirus, men circo-virus kan have et andet og mere alvorligt forløb. Circo-virus er meget immun-undertrykkende, og undulaterne kan på sigt få forskellige tilstødende alvorlige sygdomme, - ofte infektionssygdomme, som kan være dødelige uden hurtig behandling. Inkubationstiden er fra få uger og op til 20 mdr. eller længere.
10. I de senere år er man blevet klar over, at undulater med fuld fjerdragt også kan være inficeret med PBFD/circo virus. Ofte ses der fjercyster eller enkelte afvigende fjer. Billede udlånt af privat.
11. Big-T er ramt af PBFD og har mistet hale- og svingfjer samt dun på maven. Billede udlånt af Randi Vibeke Solstrand.
12. Tulla har alvorligste grad af PBFD - men er stadig en glad, livlig og aktiv undulat. Billede udlånt af Randi Vibeke Solstrand.
Circo-virus kan også i nogle tilfælde angribe næb og kløer, og det kan ses ved, at fuglen får et blankt og skinnende næb, da den mister sit næb-pudder. Senere i forløbet kan ses knækkede, blødende og brækkede fjer, dannelse af fjercyster (kan også have andre årsager end virus), og ofte ses også fjertab på hovedet. Endvidere kan virus påvirke kropsdunene, og fuglene kan få store bare områder eller blive helt nøgne. Dette kan dog også ses i den sværeste grad af polyoma virus.
13 og 14. Storebror, med pbfd, havde tabt hale- og vingefjer på billede tv, men har fået fjerdragten igen efter 7 mdr. - se billede th. Det vides endnu ikke om Storebror også har renset sig af circo-virus. Billeder udlånt af Randi Vibeke Solstrand.
I nogle tilfælde får undulaterne fuld fjerdragt igen (billede 14) - eller delvis fjerdragt igen. Det vides ikke hvor stor en andel, der renser sig helt af circovirus.
PCR/dna-test (se næste afsnit) - kan afsløre om det er circovirus eller polyomavirus, der er tale om.
Circovirus/PBFD - har mange ”udtryk”. I flere tilfælde er fjerdragten stort set intakt, men typisk indikation kan være fjercyster og/eller enkelte ”afvigende/deforme” fjer. Se billede 15-16-17.
15. En typisk inficeret halefjer med blødninger og stort set intet fjerskaft. Billede udlånt af privat.
16. Hos PBFD-fugle ses ofte de såkaldte ”elastik fjer”. Billede udlånt af privat.
17. Fjer fra fugl inficeret med circovirus/PBFD. Billede udlånt af privat.
Hvordan stilles diagnosen?/ Test og re-test
Diagnosen stilles dels ved dyrlægens inspektion af fjerdragten, evt. undersøgelse af fjer under mikroskop, evt. hudprøver, kloaksvaber og især ved test af blod og fjer. Der kan testes både for antistoffer i blodet (ELISA-test) og for virusset selv, dvs. virussets gener (PCR/dna-test). Til PCR-testen bruges fjer, fordi virus typisk findes der, hvis det er i fuglens krop. Dyrlægerne anvender som regel begge testmetoder, for at få det mest sikre svar. Hos en død fugl kan man ved obduktion få en formodning om lidelsen, men det er nødvendigt at indsende til test også for at få sikkerhed for diagnosen.
18. Viggo, har renset sig af FF, fået alle fjer igen. Her ca. 1 år gammel. Se før-billede højere oppe/nr. 4. Billede udlånt af Maria Gregersen.
PCR/dna-test.
Ved negativt svar, kan testen gentages efter 2-4 uger, da falsk negative resultater kan forekomme. Kommer der negativt svar ved re-testen, må det formodes, at fuglen ikke er smittet/udskiller virus. Test foretaget på både blod og fjer regnes dog for meget sikre i dag.
Et positivt svar hos undulater med fjerproblemer indikerer, at fuglen har en aktiv virus infektion.
Et positivt svar hos undulater uden fjerproblemer kan indikere, at fuglen er latent smittet, og testen bør gentages efter 3-6 mdr.
Re-test efter positivt svar: Ved positivt svar igen, må fuglen formodes at være latent inficeret (og hermed smittebærer).
Negativt svar ved re-test efter positiv svar, indikerer, at virus ikke længere findes i blodet, og at fuglen sandsynligvis har elimineret virus (og dermed ikke længere er smittebærer).
Desværre er det kostbart at få lavet disse tests gennem dyrlægen. Nogle opdrættere er derfor begyndt på selv at udtage en dråbe blod fra undulaten ved negleroden og indsende blodprøve og fjer til et tysk laboratorium (tauros-diagnostik.de), hvilket kan gøres for ca. 250,- kr. incl. materialer.
Vejledning hertil kan fås i Facebook gruppen ”For os med undulater (FOMU)”, i dokumentet ”bruger-hjælp til test af fugle” under filer.
Nogle opdrættere bruger det engelske laboratorium, Animal Genetics, og fremgangsmåden ved blodprøvetagning er lidt anderledes.
19. Emma tabte samtlige sving- og halefjer i 7-8 ugers alderen inden for ganske få dage (Arthursminde Undulatplejestation).
Forebyggelse er vigtigt
Som bekendt kan vi mennesker blive udsat for virus (influenza, mæslinger, fåresyge m.m.) uden at blive syge af det. Enten fordi vi har antistoffer i kroppen (vaccine/ tidligere har haft sygdommen), eller fordi immunforsvaret er velfungerende. Her har især stress-faktorer stor betydning samt mængden af virus, som er afhængig af hvor gode hygiejniske forhold der er. Det samme gælder for undulater og polyoma virus.
20. Emma har renset sig helt af virus, fået alle sine fjer igen og kan bruges i yngel. Kost, trivsel, høj hygiejnestandard og minus-stress giver undulaterne bedre chancer for at komme sig helt af virus (Arthursminde Undulatplejestation).
21. Tre unger på stribe med klassisk FF, Alex, Konrad og Maggie (Alex har lige været i bad). Alex og Maggie fik fuld fjerdragt igen og rensede sig af virus. Konrad døde af akut infektion (Arthursminde Undulatplejestation).
For at undgå udbrud af polyoma virus er der mange faktorer, man kan være opmærksom på:
- Der bør ikke yngles med undulater, som har synlige fjerproblemer, da de kan have virus
- Ynglepauser, hvor der slet ikke yngles med undulaterne, har stor betydning! - gerne mindst 6 mdr.
- Yngel i ynglebure, mindsker stress - gerne med tre lukkede sider og god plads
- Kun få kuld pr. par, 1 max 2 kuld, i ynglesæsonen
- Desinficere redekasser efter hvert kuld, fx Avisafe el. Virkon-s
- Desinficere bure efter hvert kuld, fx Avisafe el.Virkon-s
- Forebyggelse mod blodmider, fx Birdy Finect el Hemexcide.
- Forebyggende behandling mod sygdomme hos voliere fugle naturmidler, fx ropa-B (mod bl.a. salmonella og e-coli bakterier); tkk-nature (mod coccidier og trichomader), aloe vera eller rejnfan (mod orm)
- Tidlig indsats ved sygdomstegn/virus (volierefugle: test af klatter flere gange årligt)
- Høj hygiejne standard, rengøring
- Fuglenes generelle sundhedstilstand, herunder god ernæring, kosttilskud og trivsel. Det er vigtigt at sætte sig ind i undulaternes behov før, under og efter yngel!
- Holde antallet af undulater i volieren nede, undgå overbelægning
- Begrænse brugen af amme par mest muligt, da det er medvirkende til at sprede virus, og man ved ikke fra hvilket ynglepar virus i givet fald kommer, når unger fra forskellige kuld er placeret hos et enkelt amme par
- Yngel med naturlige par hvor det er muligt, da sammensatte par udløser stress, især hvis magen sættes i et andet ynglebur i nærheden. - Kunstig befrugtning, en stressfaktor
- Udstilling, en stressfaktor.
På udstillingssteder er der desværre også risiko for at få smitte med hjem, da der ikke er krav om test, for hverken polyomavirus, circovirus, papegøjesyge eller andre alvorlige sygdomme. Derfor bør man sikre sig at overholde karantæne-reglerne efterfølgende, og evt. teste fuglene.
Har man et undulatopdræt, som er helt fri for polyomavirus bør man gøre sig anstrengelser for at undgå at få virus ind i flokken. Det indebærer, at der kun indkøbes fra pålidelige steder, og at alle nye fugle holdes i karantæne og testes inden indlemmelse i flokken.
Udbrud af fransk fældning i opdræt, - hvad gør man?
Ved udbrud af fransk fældning bør al videre opdræt stoppes i minimum 4 mdr., og samtlige redekasser nedtages og rengøres/desinficeres, evt. udskiftes. Ynglebure rengøres/ desinficeres ligeledes. Der oprettes omgående karantæne for de berørte fugle, så smitten begrænses. En sund arbejdsgang vil indebære, at man starter hos de raske fugle og slutter med fuglene i karantæne området og er omhyggelig med håndvask, sko/tøjskift m.m.
22. Alex (fra billede 21 tv.) har her renset sig af virus/PCR test negativ. Her knap 1½ år gammel (Arthursminde Undulatplejestation)
Der laves test på undulaterne for at få viden om hvilke undulater, der er positive - og få fastlagt om det drejer sig om polyoma virus eller circo virus/pbfd. Desuden er det vigtigt at rådføre sig med en dyrlæge med god viden på området i hvert enkelt tilfælde, da der løbende kommer ny viden om sygdommen. Kontakt gerne to forskellige fuglekyndige dyrlæger, da vejledningen kan variere.
Når undulaterne ved re-test er negative (har udviklet immunitet) rengøres og desinficeres alt i omgivelserne, da virus kan overleve i mange måneder. Man bør herefter kun lade parrene få et enkelt kuld i begyndelsen, da der stadig kan være lidt virus i omgivelserne - men hun undulaten videregiver en vis mængde immunitet til ungerne, som kan beskytte de første unger. Enkelte hunner vil dog ikke udvikle nok immunitet.
Fransk fældning hos stue-/hygge-undulater
Har man et par voksne stue-undulater og får en undulat hjem, som viser sig at have fransk fældning, skal man ikke gå i panik. Som nævnt ovenfor vil voksne undulater normalt ikke blive syge, men inficeres og vil være raske smittebærere (i en periode). De vil ofte rense sig af virus igen efter nogle måneder.
23. Klaus og Peter. Peter er 4 år og sandsynligheden for at Peter får fjerene igen er meget lille, selvom han heller ikke udskiller virus længere – hans fjersække har desværre taget varigt skade (Arthursminde Undulatplejestation).
Man bør ikke yngle med en fugl, der har synlige tegn på virus - og heller ikke med raske undulater, der bor sammen med en synligt inficeret fugl i hjemmet - med mindre man har fået testet fuglene (PCR/dna-test).
Man kan i værste fald selv bære smitten med sig i tøj, hår, sko, på hænder m.m. - og hvis man har en synligt inficeret fugl og skal besøge venner og bekendte eller andre steder med undulater, kan man gå i bad og skifte tøj/sko, inden man går ud ad døren.
Link til artikel med inspiration, hvis man har en ikke-flyver: At have en ikke-flyver.
Kilder:
Dr. Rob Marshall, The Budgerigar (bog), 2009
Dr. Colin Walker/Melbourne Vets., artikel/French Moult
Professor Sharman M. Hoppes, artikel/ Viral diseases of pet birds/avian polyomavirus
Dr. Ross Perry, artikel/ Psittacine Beak & Feather Disease PBFD
Dr. Branson Ritchie/Petplace, artikel/ Polyomavirus in budgerigars (French Moult)
Palle Frejvald, Alt om Undulater (bog), 2011
Harrisons clinical book of avian medicine
Dyrlæge Knud Steensborg, artikel/Polyomavirus, artikel/Psittacine Beak and Feather Disease (pbfd)
Kontakt med danske fuglekyndige dyrlæger, ang. de raske voksne smittebærere
Artiklen er gennemlæst af 3 danske fuglekyndige dyrlæger og disses tilbagemeldinger er taget til efterretning i form af tilføjelser.
Billeder: Udlånt af Arthursminde Undulatplejestation.
Endvidere: Undulater med circovirus: Randi Vibeke Solstrand.
Enkelte billeder er udlånt af private.
TAK!
- Til Heidi Holm Damgaard for udarbejdelse af disposition samt første-gennemlæsning af artiklen og kritik samt tilføjelser.
- Til Randi Vibeke Solstrand og Maria Gregersen for udlån af billeder.
- Til dyrlæge Beth Fledelius, dyrlæge Lars Bloch og dyrlæge Knud Steensborg for gennemlæsning og ændringsforslag til artiklen.
- Og tak til de, som har læst artiklen og givet konstruktiv kritik.