Arthursminde
Undulatplejestation
ved Tanja Hessellund
Luftsækmider
Foto: Arthursminde
AF EVA S. GUDE OG
TANJA HESSELLUND
(OKT. 2017)
Luftsækmider er ikke så hyppigt hos undulater som hos kanarier og finker, men hvis arterne lever sammen, bliver risikoen væsentligt højere hos undulaterne. Undulater kan dog også få luftsækmider, selvom der kun er undulater i volieren. Miderne lever i fuglens luftvejssystem fra luftrør til luftsække.
SYMPTOMER
I begyndelsen vil det være vanskeligt at se/høre symptomer, men senere kommer nysen, åndedrætsbesvær og til sidst hosten forbundet med pibende og smaskende lyde, evt. kliklyde. Fuglen kan også sidde og trække vejret med åbent næb. Symptomerne kan minde om symptomer ved trichomader, med kraftige gylpeagtige bevægelser.
Dyrlægen kan i heldige tilfælde påvise luftsækmider ved svaber fra svælget, eller evt. med et kraftigt lys rettet direkte mod luftrøret. Ellers sker behandling ud fra symptomer, eller luftsækmiderne opdages først ved obduktion. Sygdommen er alvorlig, og mange fugle dør af sygdommen.
BEHANDLING
Alle former for medicin bør gives i samråd med dyrlæge - efter undersøgelse og diagnose.
En dråbe under vingen eller i nakken på ”bar” hud af fx Ivermectin spot-on, Scatt eller Noromectin med genbehandling efter 10-14 dage. I alvorlige tilfælde behandles også en tredje gang efter yderligere 10-14 dage. Midlet må ikke gives i næbbet, men kun på huden. Evt. som indsprøjtning hos dyrlægen. Der er en risiko i forbindelse med opstart af behandling, når de mange mider dør i fuglens luftvejssystem, så jo tidligere igangsætning af behandling, desto bedre.
Fuglens omgivelser, legetøj, pinde m.m. rengøres grundigt efter den har fået behandling.
Symptomer ved luftsækmider kan blive voldsomme og minde om symptomer ved trichomader. Se video